Tines weblog

Så fik vi lige en ekstra time på en i forvejen lang søndag. Jeg brugte min time til noget, jeg ellers ikke ville få gjort, nemlig at lappe en luftmadras. Det lykkedes først i andet forsøg, men jeg er stadigvæk svært stolt. Jeg har også været et smut hos Line og Mikkel, for at se hvordan deres gennemgribende renovering af lejligheden skrider frem. Det bliver bare for lækkert - med samtalekøkken og det hele. Ellers har jeg tilbragt eftermiddagen med en gåtur med Asger i Marselisborg Lystbådehavn, hvor vi nød efterårssolens stråler, den friske havluft og de cool vandslanger, som folk vasker deres skibe med (sidstnævnte var mest Asgers nydelse, men skal retfærdigvis nævnes). For nu ikke kun at skrive om mine positive bedrifter, har jeg vist også glimtvis været en bidsk hustru i dag. Så er det indrømmet!
Titlen på dagens indlæg er forøvrigt en omskrivning af et citat fra DRs fantastiske børneudsendelse
Valle og Volmer. Den serie havde nu nogle store øjeblikke.

I går blev dagen, hvor jeg besluttede at vende tilbage til universitet. Klokken var 16, og jeg kunne se, hvordan det nyopførte auditorium fyldtes til bristepunktet af nysgerrige tilhørere. Og der stod jeg så. Stod i fredagsbaren og ventede på mit happy hour-tilbud: to fadøl for en flad 20′er. Med balloner i loftet og en flok psykologer/psykologistuderende med stigende alkoholprocent og faldende realitetssans var adfærdsbegrænsningerne få. Regnen faldt fra himlen, jeg faldt for flere fadøl og til sidst faldt jeg s?å i søvn. Altså heldigivis først da jeg var blevet genforenet med min seng. Og stadig uden at vide, hvad der egentlig skulle foregå i det auditorium med glasvægge, som vi havde god udsigt til fra baren.

Indlægget i går bragte megen diskussion om artsbestemmelse af fugle. I dag synes jeg derfor, at vi har brug for at få lidt syn for sagen. Her ser I de mest omtalte (navnet kan ses, når musen holdes over billedet):

Jeg har spist fasan, høne og grillkylling. Hvad med dig?

Ps. I dag er det 4 1/2 år siden jeg kyssede Søren første gang - ti hi.

Søren har en ven, der hedder Henrik, der har en ven, der hedder Mads. Mads er sammen med sin kæreste Anne draget til Island i et års tid. Derfra rapporterer han om løst og fast p? sin hjemmeside og udkonkurrerer os alle i kategorier som naturbilleder og besynderlige (tal)sproglige iagttagelser. Mads vandt virkelig min respekt den anden dag, da han - efter selv at have set en havørn - kom følgende i hu:

Oplevelsen med ørnen får mig til at tænke på en Katrinebjerg-elev, der, efter at have tilbragt en hel dag med en falkoner med sine falke på skolen, sluttede af med at konstatere: Hold kæft det var en sej måge!

Er det en direkte adgangsbillet til at blive linket til på min hjemmeside? Nemli’ ja!

Der var lige en, der følte sig forbigået i legen i går.

Søren kan godt lide at fotografere sig selv. I går præsterede han et selvportræt, der med lidt god vilje minder lidt om Tony Ourslers værk, som kan ses i De 9 rum p? Aros. Se bare:


Måske er der gået en kunster tabt i Sønne. Til gengæld får romatikeren frit løb, så der var en der fik blomster i dag .

Med gårsdagens nedbrud er der sparet op til et fyldigt indlæg om weekendens bedrifter. Som arbejdsløs starter man sin weekend fredag formiddag - og min begyndte hos Rikke og Karl. Karl er den, jeg kender, der har flest “tanter” til sin rådighed, og vi kæmper alle om hans gunst. Kan I se hvorfor?

Som det fremgår af billederne, er purkens største bedrift i øjeblikket at spise køkkenredskaber. Moderen (bort)forklarer adfærden med ømme gummer - og hun er endda snart psykolog .
Fredag aften havde vi besøg af Johanne, Morten og Cecilia, der havde konverteret invitationen til min kandidatfest til en lidt mindre støj- og røgfyldt middag. For at lade retfærdigheden ske fyldest, skal vi igen kun se nærmere på den yngste del af selskabet:

Lørdag var det så tid til det udsatte forældrebesøg, der - som I kan se - bar meget præg af, at den ældre generation havde meget at lære den yngre, og hvor vi selvfølgelig skulle have god mad.

I dag har jeg postet en enkelt ansøgning og så var der ligesom ikke flere mentale kvadratmeter til rådighed i denne weekend.

Så skete det. Min hjemmeside har været ude af funktion i et helt døgn, og jeg har følt mig frakoblet verden, amputeret - ja, faktisk har jeg næsten mærket fantomsmerter. Desværre er det nok ikke sidste gang, at jeg vil opleve dette. Fejlen var at finde hos frac, som er min gratis-udbyder, og som vi desværre ikke har optimale erfaringer med. Håber foreløbig at mig og min blog får en uforstyrret chance for at genoptage symbiosen.

De sidste to formiddage har jeg passet Asger, og det har været vældig hyggeligt. I dag valgte vi at lave en mindre rapportage fra vores bedrifter, som I kan se her. Asger er helt vild med at se sig selv i displayet, når man har taget et billede. Så processen - og ikke blot resultatet - er underholdning i sig selv. Vi havde lidt drama på vores vej, da vi blev fanget på en perron, mens vi kiggede på toge. Elevatoren gik simpelthen i stykker, så der gik et kvarter før vi kunne komme op igen. Asger blev lidt olm på mænd i orange veste, der ikke kunne få elevatoren til at virke, men han blev dog god igen, da vi så en sjov gul togvogn.

Jeg er ikke længere i tvivl. Den 9. juli har noget særligt over sig - både internationalt og i min verden.

I sommer blev jeg ringet op af min veninde Sofie, der kunne fortælle, at hun og kæresten i al hemmelighed havde giftet sig på rådhuset den 9. juli. Så hørte man lige sætningen “hvad fanden bilder I jer ind?” blive censureret til “neeeeej tillykke - hvor fedt!”. Der kom dog et ret tjekket bryllupsbillede ud af det:

Derudover har min moster (aka Anne DÆM eller guldmoster) fødselsdag den 9.juli. Denne dag har før haft alvorlige konsekvenser, da hun og onkel Alan (med ét L) har en vennekreds sammensat af nøje udvalgte festaber. De repræsenterer gang på gang et håb for aktivitetsniveauet i vores alderdom (hæ hæ).

Endelig er den landsdækkende tv-transmission af VM i 2006 netop faldet på plads, og med denne annoncering blev jeg klar over, at finalen spilles den 9. juli. Ergo har vi al god grund til at finde ud af noget med noget bryllupsdag, fødselsdag og storskærm i en baghave om et par år.

Ps. S?ger aktuelt arbejde i Kolding og Esbjerg. Kan det skyldes tyngdekraften?

Med en knap så frisk nevø blev forældrebesøget udsat til næste weekend. Jeg vågnede derfor op til smilende kæreste og en søndag, der kunne tage den form den ville. Mine hænder er nu ømme og opløste efter en vild ovnrens til lyden af Camilla Martins livshistorie i Kronsj. Installeret på sengen med den bærbare på maven har drømmen om sommer i Toscana fået bare en lille smule liv. Pludselig ses kylling-pillende kæreste i køkkenet, og resterne af fredagens Jamie O.-menu bliver til søndagsfrokost. Til tonerne af REM forsvinder endnu en stor opvask. Hvornår er det, at opvaskemaskinen bliver en menneskeret? Om lidt vil vi indpakket i regntøj trisse op i en lun biografsals mørke og lade os underholde af Kongekabale. Senere omdannes køkkenet til et pizzaria - med et resultat der forhåbentlig ikke har bismag af brun sæbe. Men inden da vil jeg lige nyde synet af semi-koncentreret kæreste med søndagshår og skærmøjne, der forsøger at forberede nye forløb til Skanderborgs ungdom. Man kan godt være forelsket på en regnfuld søndag.

Præsidentvalget i USA nærmer sig, og jeg er spændt på, om vi skal se på den golfspillende cowboy i four more years. Indrømmet - jeg er pt. påvirket af diverse Bush-kritiske indslag i medierne herunder også Moores (lidt for) selektive fremstilling i Fahrenheit 9/11. Og hvad der egentlig er sket i Irak - og grundene til at gå i krig - vil aldrig kunne blive beskrevet som et stykke objektiv virkelighed, men vil potentielt blive manipuleret og konstrueret efter de implicerede parters interesser. Vi kan derfor ikke bare ukritisk spise det, vi får serveret, og således er det ikke helt enkelt at finde vej i det politiske landskab.
Jeg tvivler dog ikke på, at det af mange årsager er nødvendigt at sige Bye Bye Bush, en holdning jeg tilsyneladende deler med et flertal i 10 udvalgte lande:

Verden foretrækker John Kerry
Hvis verdens befolkning måtte stemme til USA’s præsidentvalg, ville John Kerry sandsynligvis vinde. Undersøgelser i 10 store lande verden over viser bred utilfredshed med George W. Bush - og opbakning til Kerry. Kun i Israel og Rusland er der flest Bush-tilhængere. Kilde

Derfor - kære Bush - for de fire års indsats har jeg kun ét at sige:

Det er ferietid og derfor også besøgstid. I går havde vi Sørens forældre p? besøg, og vi var i Den Gamle By, der er levendegjort i anledning af efterårsferien. I går aftes var Pia, Jacob og Asger nede og spise men forlod tidligt gemakkerne, da Asger pludselig (og igen-igen) havde en hastigt stigende kropstemperatur.
I aften kommer Søren HC og Gitte og spiser inden de skal til Nephew-koncert. Jeg forsøgte at få billet for 2 måneder siden, men allerede da var der udsolgt. Mon ikke HC og Gitte kommer tilbage og fortæller om koncerten over en bette øl?
Søndag gør mine forældre så deres indtog. Kan allerede mærke angsten for mandagens tomhed lure i krogen…

Ps. Har vi fået billetter til REM i Horsens den 25. juni? Nemli’ ja!

Kært barn har mange navne og derfor siger vi i dag tillykke til både Henrik, Henning og Honning i én og samme person. Han fylder i dag 29 år og 24 måneder og ser ikke en dag ældre ud. Han er god at kende, fordi han er kærlig og opmærksom over for sine venner (og over for børn og sorte som fx sponsorbarnet Wili - hæhæ). Tillykke og hurra til en stor mand som I skal få at se på hans bryllupsdag.

Så kom billedgalleriet op at køre, og jeg har lagt lidt billeder ud fra festen. Ved at klikke på de små billeder får man et vindue op, hvor man kan bladre i billederne. Kører man lidt ned på siden kan man dels se billedets titel dels trykke sig tilbage til billedgalleriet, hvorfra man så kan klikke sig tilbage til forsiden. Ikke helt optimalt - men okay.