Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Tines weblog - willads.dk » 2004 » november

Arkiv for november, 2004

Så så man lige mig krydse landet

h1 30. november 2004

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Nu er jeg vel hjemvendt efter en weekend i hovedstaden, hvor jeg fik besøgt først Susanne og derefter Anne. Super hyggeligt må jeg sige og bestemt en gentagelse værd, hvis ikke lige det var fordi, at Susanne om kort tid drager to år til Uganda. Og der findes vist endnu ikke Orangebilletter til Afrika.

Fejltrin i KBH der skyldes min provinsielle herkomst:

  1. Gik fire omgange på 3. sal i Illum pga. manglende evne til at identificere kundetoilet via kort over stormagasin.
  2. Stirrede længe på mine indespærrede byttepenge, da jeg købte billet i bussen, og måtte instrueres i at l?øslade dem.
  3. Kørte et stop for langt med bussen efter at have stået med hovedet ud af døren (ved det rigtige stoppested) og højlydt sagt: “Hov, er det ikke her, jeg skal af?”
  4. Overså automaten til klippekort da jeg steg på bussen og spinnede adskillige gange rundt om mig selv før jeg - ved hjælp af opgivende retningsanvisninger fra chaufføren - fandt den (havde ellers lånt klippekort for at undgå gentagelsen af byttepengeseancen).

Efter de traumatiske busoplevelser besluttede jeg mig for at blive indedørs efter min hjemkomst i går, og benyttede lejligheden til at bringe lidt julestemning ind i hjemmet. Jeg er ikke til det helt store show, men lidt blev det til:
SpindelvævslysKommer julemanden?vinduespynt

Mest for piger

h1 24. november 2004

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Den kan kun anbefales: Den er pisse sjov, Hugh Grant er med, og man kan sidde og kende sig selv i det kiksede (især ski-scenerne) og drømme sig ind i det romantiske. Det er selvfølgelig filmen: “Bridget Jones 2 - På randen af fornuft”, som jeg taler om. Var inde og se den i mandags sammen med den jyske del af psyko-kliken og vi var pænt underholdt under hele filmen. Kan faktisk stadig ikke helt slippe drømmen om, at min kæreste skulle tage initiativet til en kæmpe slåskamp midt i et springvand, fordi der er et fjols, der ikke har behandlet mig pænt. Tænk at man gentagene gange kan optræde på den absolut mest upassende måde overfor kærestens alvorlige kollegaer. Og dukke op med blade i håret, øjenskygge i hele ansigtet og de værste ubegrundede mistanker. Og så alligevel blive forsvaret, reddet og elsket - lige præcis som den man er. Suk.

Asger bager

h1 21. november 2004

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Nå, nok om alle de mutationer. De sidste dage er gået med lidt af hvert: Et super hyggeligt besøg af moster Anne og kusine Line, musical på Sørens skole, fødselsdag hos Anne, pizzaaften med Pia, Asger og Jacob (inden de ældste drenge skulle til koncert) og endelig en del korrekturlæsning og jobsøgning. I dag skulle det så være store bagedag. Vi fik besøg af Asger lidt før middag, og jeg havde bestemt mig for at udfordre ham i noget med noget bolledej. Onkel Sønne var flittig med kameraet, så I kan se en rapportage fra bedrifterne i billedgalleriet. Efter den udmattende aktivitet nåede Asger lige at smage resultatet, inden han styrtede omkuld i vores seng og tog en mindre eftermiddagslur på 3 timer og 20 minutter.

Så muterede min far sgu også!

h1 20. november 2004

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Ferie på Gran Canaria

Er jeg muteret?

h1 18. november 2004

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Søren møder kendte i det store Amerika

Slå automatpiloten fra!

h1 15. november 2004

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Aktiviteten i min blog har været ret lav den sidste uges tid. Det er fordi, at jeg har været på kursus (som vi af underlige årsager kalder det) i min selvudviklingsgruppe (endnu en underlig betegnelse). Jeg har gået i gruppen i snart 2 1/2 år og er meget glad for det. Vi har mødtes fra 9-17 hver dag de sidste fem dage, og det har været noget af en forestilling at få mig ud af huset i så mange timer. For når man er arbejdsløs, bliver man rundtosset, hvis man skal noget, der tager mere end en halv time. Men hvad LAVER I da i alle de timer, tænker du nok. Og det er faktisk ikke helt så enkelt at forklare. Vi starter dagen med Yoga og ellers er det meditative øvelser, kommunikationsøvelser og dialoger mellem den enkelte kursist og læreren (såkaldte udtryksrunder) der fylder mest.

Af en eller anden årsag synes jeg, at de ord, jeg kan bruge om det, klinger lidt frelst eller alternativt. Sådan opleves det imidlertid ikke. Måske skal jeg så hellere fortælle om, hvordan det opleves. Jeg føler, at jeg bliver klarere på, hvad jeg vil, hvad der betyder noget for mig og hvordan jeg vil bruge mig selv. Det får jeg adskilt fra de forventninger andre kan have, fra de krav andre stiller og fra de forestillinger jeg kan have om, hvad der objektivt set er det “rigtige” at føle, gøre, sige osv. Jeg får øje på, hvad i mig der afholder mig fra at følge mit hjerte, og igennem dette lærer jeg, ikke kun at lade mig styre af de tanker der på automatpilot-niveau tenderer til at diktere hele min måde at være i verden på. Og ved på den måde over tid at få en større følelse for det jeg gør, og generelt går til mig selv med en mild og omsorgsfuld holdning, håber jeg at opleve mere glæde og meningsfuldhed. Hvis jeg ikke hele tiden skal bruge al min energi på at se gennem korrekthedens og bekymringens censurerende briller, vil der måske være mere overskud til at se alt det andet…som man kunne risikere at komme til at smile af.

Nu lyder det måske alligevel lidt frelst, men en stor del af bestræbelsen er netop at undgå postulater om “at elske sig selv” og “at nyde livet” men i stedet at lade følelsen blive virkelig og her igennem bevare jordforbindelsen. Det er jo derfor det tager så lang tid.

Fra bogreolen

h1 9. november 2004

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

I sidste uge forn?jede jeg mig med Kirsten Hammanns: “Fra sm?rhullet”. Trods sin umiddelbart trivielle karakter indeholder bogen fine overvejelser over tilværelsen sådan generelt og det endda på en nuanceret måde. Fx har hovedpersonen Mette indset (i tanken omend bestemt ikke i handlingen) at det ikke nytter at spare på livet, da det sjældent udløser den forventede gevinst på falderebet. Men hun mærker også nydelsen ved den modne erkendelse af ikke at behøve (i.e ikke behøve at kende, forstå og følge med i). En slags “få noget ud af livet med det du har en følelse for”-morale. Måske lidt klicheagtigt - men jeg er ret vild med den måde hun fremstiller den der afstandtagen fra rigtigheden på. Og med den måde hvorpå hun ironiserer over hverdagens tåbelige og ureflekterede vaner.
Nødigt vil jeg indrømme det, fordi Mette nok lever lidt på kanten af mental sundhed, men jeg kan virkelig genkende mig selv i hendes finurlige tankespindsevner:

Mette behøver aldrig være bange for at fortrænge noget som helst, for selv om hun gør, hvad hun kan for at undertrykke forskellige problemer, så popper de altid op mellem kl. tre og fem om natten. Hun vågner og får en hvirvel af tanker gennem hovedet som så samler sig i et eller to uløselige problemer, der holder hende vågen og bange et par timer (p.171).

I denne uge er “Bridget Jones 2 - På randen af fornuft” i walkmanden som lydbånd. Fed måde at blive underholdt på, trods en utrolig dårlig oplæser. Og så er vi klar til filmatiseringen om en god uges tid. I næste uge bliver det nok mig selv, der står på bogreolen, da specialet skal have endnu en korrekturlæsning, inden det sendes til udgivelse i Psykologisk Studieskriftserie. Hm… troede bare det skulle trykkes, som det var afleveret, men det er selvfølgelig vigtigt at der ikke er for mange stave- og slåfejl. Måske jeg for længst skulle have prøvet det der - som normale mennesker gør - med også at revidere indhold. Men det bliver det altså ikke til.

Blame It On the Boogie

h1 8. november 2004

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Stemme, hørelse, fødder og væskebalance er atter ved at være tilbage til normalen. Ubalancen skyldtes en fantastisk discokoncert, som min ven H (aka Louise) og jeg svingede vores kroppe til i lørdags. Det var Le Freak, der stod på scenen i Scandinavian Center for at fejre deres 10-års jubilæum og 3500 glade tilhører var mødt op i disco-dress og nogle endda med kæmpe mikrofonhår. Som det fremgår af dette indslag var der derfor pænt gang i den.

Og det blev jo ikke værre af, at vi undervejs spottede Rikke (aka mama) og hendes klike, der også havde banet sig vej frem til dette inferno af glitter and glamour. Rikke og jeg blev enige om, at vi også en dag vil have store guldvinger ligesom forsangeren, en maskine der kan kaste sølvkonfetti ud over 3500 mennesker og ikke mindst verdens største discokugle, som den der snurrede i loftet. Må man købe det for sin første løn?
Den mest påfaldende overraskelse fik jeg til sidst i koncerten, da musikerne blev præsenteret enkeltvis. På de to storskærme så vi et close-up af bandets gueststar på percussion og det var ingen ringere end Teresa i de flagrende gevandter, dvs Asgers gamle rytmiklærer og objektet for hans første store forelskelse (undskyld Karla). Straks hørte jeg en skinger stemme synge for mit indre øre: “Hej goddav med dig - hej Asger hej med dig - det er hyg’ligt at se dig her i dag, osv.”.

På trods af voldsom harme da H helt uforskyldt blev ramt af en bus (nu hader vi definitivt Århus Sporveje), og da jeg fik slukket en cigaret på min arm, tror jeg, at vi kan sige tak for en vellykket aften. Under temaet “H og W som i gamle dage” fik vi nemlig fornærmet diverse snærpede strigler og blev samtidig en ny slagsang rigere.

I bio

h1 6. november 2004

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

I går eftermiddags var Pia, Søren og jeg inde og se Hella Joofs nyeste film “Oh! Happy Day”. Filmen har fået lunkne anmeldelser, og jeg synes da bestemt heller ikke, at den er på højde med “En kort en lang”. Men underholdende det var den nu og bestemt værd at se. Dels for at få et godt grin og dels for at blive mindet om, at livet ikke bare skal overleves. Især Søren Fauli og Ditte Gråbøl leverer nogle gode præstationer godt hjulpet på vej af, at de uden tvivl er blevet tildelt filmens sjoveste replikker. Lotte Andersen (der i øvrigt har fået ideen til filmen og er en af manuskriptforfatterne) gør det også godt men mere på den forventelige måde. Kurt Ravn (som jeg ellers tabte meget for et sted mellem rollen som Røde fra Matador og en karriere som opera-/musicalsanger) er blevet en kær ældre mand, der i bund og grund bare savner sine børnebørn, der bor i Jylland. Og det klæder ham. En sjov detalje er, at mit store 80′er idol Rick Astley har skrevet en del af sangene til filmens soundtrack. Men så vidt den interne sladder på Strandvejen 8a går, så har han jo også en dansk kone.

Indre dialoger

h1 4. november 2004

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Jeg har været alene hjemme siden tirsdag middag, og det er jo hyggeligt. Altså sådan de første par timer. For hvor fedt er det egentlig, når man ikke kan stille alle de der spørgsmål, man plejer, som fx; “nå, men hvad er dine planer i aften?” eller “hvornår er du sulten?” eller “gider du spille Yatzy?”. Jeg er ved at blive helt skizofren af indre dialoger. Og hvor sjovt er det at vågne om natten og have alt for meget plads og forsøge at kramme sig selv? Ikke helt vildt sjovt. Og det er så derfor, at jeg ikke længere skal tænke på, at der er slået to stillinger op på den afdeling af Riget, hvor censoren på mit speciale er chefpsykolog. Jeg skal jo ikke overveje at sidde på sjælland i hverdagene. Og jeg skal glemme alle hans pæne ord. Han løj nok bare og synes i virkeligheden, at jeg er en akademikernørd, der ikke kan fungere i den virkelige verden. Ja han gør s?. Jeg skal ikke søge. Ikke søge. Ikke søge.

Dyrenes Bekæmpelse

h1 2. november 2004

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Jeg vil ikke lægge fingre imellem: Jeg morede mig på andres bekostning den anden dag, og nu deler jeg det uden yderligere skrupler med jer. Der var et indslag på TV om Dansk Flygtningehjælps landsindsamling og i den forbindelse var en journalist gået på gaden for at spørge til folks donationsvaner. Normalt får man virkelig kiksede udtalelser ud af den fremgangsmåde, og denne gang var ingen undtagelse. Frem på skærmen træder en lidt naivt udseende ung kvinde med selvtilfredsheden helt oppe omkring ørerne og bluseudskæringen helt nede ved navlen. På spørgsmålet om hvorvidt hun støtter velgørende arbejde, svarer hun stolt: “Ja, Dyrenes Bekæmpelse”.

Glædelig jul og godt nythår

h1 1. november 2004

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Her på siden er vi forud for slagets gang, og derfor kan vi i dag sige godt nythår. Grunden er, at jeg har ladet mig udfordre i kategorien “Dametrend” ved at sidde model for en (uddannet!) frisør, der var på kursus i efterårets nyeste teknikker indenfor farve og klip. De sidste par gange er jeg nemlig gået fra min egen frisør gabende af kedsomhed over resultatet. Så nu skulle der altså ske noget.
Frisuren er jeg vildt glad for, men i min kådhed lod jeg mig overtale til at få en mørk underkant i den ene side. I DEN ENE SIDE! Hun var selv helt oppe at køre over resultatet og sagde at farvede partier er det helt store lige nu, og at det er vigtigt at være modig og markere sin individualitet i år 2004. Så var det liiiige, at jeg skulle have spurgt, hvem af os det var, der var psykolog og dermed potentielt sad på? det virkelighedsdefinitoriske monopol på vurderingen af sund adfærd. Men jeg tiede naturligvis høfligt og nød mit nye garn. Her kan I se mig - front and back:
ForfraBagfra