Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66
Tines weblog - willads.dk » 2005 » september

Arkiv for september, 2005



ARGHHHHHHHHH


h1 29. september 2005

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Jeg er sgu gal. Gal, ked af det og skuffet. I torsdags fik vi tilbudt den 3-værelses lejlighed, der ligger lige ved siden af vores egen lille 2′er. Ja, altså vi troede, vi fik den tilbudt. For nu viser det sig, at en person - der har boet i opgangen længere end os og derfor står før os til at købe - ALLIGEVEL gerne ville købe den. Burde fandeme ikke være fortrydelsesret på ting, der medfører, at andre får smækket en omgang skuffelse lige i hovedet Her havde vi indrettet og drømt om cremefarvet interiør på rigelige kvadratmeter i næsten en uge. Det vil sige, Søren havde da nok en 10-12 gange sagt, at vi måske lige skulle vente med at juble helt. Nu er det bare sådan, at jeg aldrig har lært at juble halvt. Og jeg troede desuden, at det var sikkert. Så meget for at forsøge at tro det bedste og ikke tage bekymringerne på forskud. Undskyld mig, men i dag er jeg nødt til bare at sige det: RØV (ahhh det hjalp).

50 ting du (måske) ikke vidste om mig


h1 24. september 2005

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

1. Som barn var jeg vild med råt, hakket kød
2. Den eneste gang jeg fik lattergas, gik jeg bagefter ind i et bord og kastede op hele natten
3. Jeg gik i dagpleje med en der hed Kenton
4. Jeg har næsten brækket næsen på en karrusel i Odense Tivoli
5. Jeg tager ofte varer med skadet emballage; ellers er det synd for butikken
6. Mit sociale behov er ikke ret stort
7. Først i en sen alder opdagede jeg, at butikker med pruttepuder o.lign. ikke hedder spøg og skræmt
8. Jeg har tisset i et glas, fordi jeg ikke turde forlade mit værelse i frankrig
9. Jeg har trådt i en rive, så den sad fast i min fod
10. Mine bedsteforældre hed: Jens Peter, Else, Jørgen Emil og Aase.
11. Jeg har smækket døren i hovedet på et hætteklædt mand, der ville røve en bager/kiosk
12. Jeg er blevet fotograferet på en pony, mens jeg havde nissehue på
13. …er ikke et ulykkestal for mig
14. Det er meget svært for mig at modtage negativ kritik
15. Men jeg hader uærlighed
16. Jeg er vild med tarteletter med høns i asparges
17. Jeg har gjort rent på Jørgen De Mylius’ hotelværelse
18. Jeg tænker meget på, hvad jeg tror, at andre synes er bedst at gøre
19. Jeg er blevet stoppet af politet. Jeg gjorde honør og sagde: “Hånden til hovedet det var virkelig dumt gjort.”
20. Jeg synes, at overdreven brug af udråbstegn er en misforståelse
21. Jeg har modtaget klaverundervisning i 6 år, af en der hed Henning
22. Da jeg var barn, troede jeg, at min familie havde en helt unik form for humor
23. Den første dreng jeg kyssede hed Kristian
24. Jeg har set et menneske komme til verden
25. Jeg er meget bange for slanger
26. Jeg begynder let at græde
27. Jeg er besat af dokumentarprogrammer, der omhandler børn, skæve eksitenser og/eller overvægtige
28. Jeg fik først mit mellemnavn, kort før jeg fyldte 12 år
29. Jeg har boet 7 forskellige steder i årene 1996-1998
30. Vingummi har aldrig rigtig sagt mig noget
31. Jeg vil meget gerne have et hus og en have
32. Min ene kusines navn rimer på mit eget (eller omvendt)
33. Jeg bryder mig egentlig ikke om at ligge ved stranden
34. Ofte synes jeg, at jeg taler for meget eller for lidt. Sjældent lige tilpas.
35. I øjeblikket tænker jeg meget på, hvad jeg ville gøre, hvis Asger faldt ned i en af de små kloaker på vejene.
36. Jeg er helt vild med at få gaver
37. I den del af mit liv jeg kan huske, har jeg aldrig fået taget en blodprøve
38. Jeg har en latent angst for at blive afsløret i at være uoplyst og ikke have gjort tingene godt nok
39. Uden min storesøster var jeg ilde stedt
40. Jeg vil aldrig have hund
41. Jeg er medlem af to klubber, der begge begynder med P
42. Jeg er søndagsbarn
43. For mig er principper kun noget, der indskrænker folks handlemuligheder
44. Jeg har holdt tale for 1000 mennesker
45. Ingen af mine forældre har kørekort
46. I min verden skal man have lov til at skifte mening og holdning
47. Jeg kan meget godt lide at synge, men jeg gør det desværre mest, når jeg er fuld, hvilket ikke er ret tit
48. Pga. min dårlige håndskrift blev navnet i min uni-mail til tune. Det blev også mit kælenavn
49. Jeg er sådan en, man skal ringe til, fordi jeg er dårlig til at ringe til andre
50. Hvis jeg skulle vælge mellem hårdt og blødt, ville jeg næsten altid vælge blødt

Overskudsliv skrinlagt mhp* glimtvis genoptagelse


h1 13. september 2005

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

For at sige det som det er, så er jeg træt. Zzzzzz. Rent tidsmæssigt har jeg måske ikke travlt, men metaltrætheden øhh den mentale træthed er allestedsnærværende. Tror grænsen for min kapacitet er nået. Som i sort skærm. Kan man sygemelde sig for det? Konsekvenserne er omsiggribende. Hurtige løsninger er attraktive på linie med solstråler efter en lang vinter, så maven er nu fyldt med urimelige mængder kulhydrater. Føles som evigheder siden jeg fro cyklede gennem byen og følte mig overskudsagtig: Cykelkurven fyldt med Emmerysbrød, italiensk skinke, peccorinoost, ingredienser til hjemmelavet pesto mm. og hjertet fyldt med intentioner om at forkæle manden i huset med et veldækket bord. Var det tirsdag i sidste uge?

Ramt af den glimtvise vildfarelse at jeg har evner sådan rent skovmandsmæssigt, fældede jeg i går træer sammen med Søren og vores humorfyldte overbo. Så så man lige mig med en motorsav. Desværre uden sikkerhedshjelm og høreværn hvilket uomtvisteligt ville have gjort det hele lidt mere Erik Peitersen look-alike. På en god dag. Og hvis vi havde bygget en bænk af tømmeret. Men wrrrrm wrrrrm jeg var på.

Hvad sker der i øvrigt henne i den der voksenbranche i øjeblikket? Troede faktisk at god løn, hus, ægteskab, bil og børn fulgte automatisk med en alder der i raketfart nærmer sig de 30. Må nu lade fornægtelse og naivitet vige for en grundig redigering af drømmen efter virkeligheden. Og købe peber til Søren på søndag.

Vil nu forsøge at aktivere selvrefleksivitetens freezeknap og koble lidt fra. For hvordan f….. skulle jeg ellers kunne koble til igen i morgen? Kunne også bare vælge at citere Nynne: Væk med virkeligheden. Og frem med Eurowoman.

*mhp = med henblik på

Buongiorno Piletra


h1 4. september 2005

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Endelig bestemte vi os - efterårsferien er bestilt. Turen går til Toscana nærmere bestemt en kunstnerbolig ved navn Piletra 6 km fra Lucca med udsigt over olivenlund og det omkringliggende bakkede landskab. Vi lejer bil hele ugen, så vi kan køre lige hvorhen, det passer os - ud i naturen, til Firenze, Pisa, Sienna eller måske bare hen efter toscanske specialiteter, der kan nydes, mens vi nyder hinanden og de smukke omgivelser. Det bliver så skønt.

Vores rejse bliver lidt lang og kan næsten synges, som Poul Kjøller gjorde det: Først skal vi med tog, så skal vi med (lufthavns-)bus, så skal vi med fly, så skal vi med bil. Og endelig er vi fremme, og endelig er vi fremme. Kender du den sang?

Det blev desværre ikke til et besøg hos H og Thomas i staterne denne gang, det må vi have til gode. Den opmærksomme læser vil da også erindre fra et tidligere indlæg, at Toscana har stået på ønskelisten længe. Sjovt nok blev indlægget dengang også skrevet en søndag, hvor vi senere skulle i biografen. Det skal vi også i dag, denne gang er det endnu en dansk produktion nemlig Drabet. Egentlig er vejret måske mere til en solskinstur med Søren i hånden og forventningens glæde i maven - men nu blev det bio. Og det bliver godt.