Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66
Tines weblog - willads.dk » 2006 » juni

Arkiv for juni, 2006



H*n var tip top i orden


h1 30. juni 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Vi så en symmetrisk hjerne, vi så en lillehjerne, vi så et hjerte med fire klapper, blod der passerede mellem dem, og vi så blodforsyning til og fra hjertet. Vi så lunger, vi så nyrer og en fyldt blære, og vi så en flot rygsøjle. Vi så arme, ben, hænder, fødder, fingre og tæer. Vi så et lille ansigt med en næse, der blev gnubbet af en lille finger. Da sygeplejersken sagde, at den meget gerne ville fortælle os, hvad den var for en, så vi også tre hvide streger, der hvor der også kunne have været en lille tap.

Jeg skal være mor til en lille pige, og jeg er meget lykkelig.

Advarsel - kort vej til det røde felt.


h1 22. juni 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

De sidste uger har jeg fået mange kommentarer på min maves størrelse. Og det er i samme boldgade hver gang: “Neeeej, du er da godt nok ikke ret stor”, “Hold da op - det kan man ikke se”, “Nå, er du virkelig så langt?” Og det er jeg faktisk ret træt af! Hver gang prikker det lige en anelse til den der lille stemme, der tænker, om fisken nu har det godt, og vokser som den skal. Så jeg er pænt træt af kommentarer på min størrelse.

En sød kollega sagde, at hendes veninde havde fået de samme kommentarer, og som om det ikke var nok fik hun ledsagekommentaren: “Er du sikker på, den har det som den skal?”. Hvad skal man lige svare til det? “Nej du, jeg tror faktisk den gik til i uge 12, men har ikke lige fået det tjekket” eller måske; “tak fordi du spørger, det har jeg slet ikke tænkt på, men vil da lige få det undersøgt, hvis jeg ved lejlighed skal forbi min læge”. Hvad sker der egentlige henne i folks hoveder? Ingenting? For mit eget vedkommende troede jeg egentlig, at gentagelsen af de samme kommentarer igen og igen var det mest irriterende, jeg ville opleve.

Men det var det ikke! Efter vores supervisor i går havde sagt den forventede maven-er-ikke-ret-stor bemærkning, og jeg havde sendt den direkte tilbage ved skarpt at sige, at det havde jeg efterhånden hørt til opkastningspunktet, sagde hun: “Nej, det jeg mener er egentlig, at det er ligesom om det mere har fordelt sig!” Kunne hun ikke bare have sagt det endnu mere direkte: “Du er da vist blevet generelt fed i stedet for at få den der lille graviditetsfodbold på maven”. Slam slam slam.

Måske er det hormonerne, der gør, at jeg er vildt intollerant i øjeblikket og farer i flint og synes at folk er en flok tåber for et godt ord. Men for en sikkerheds skyld så betragt dette som en advarsel: Lad være med at kommentér størrelsen på min mave med mindre du ærligt kan sige, at den ser fin ud!

Blod og en masse slag


h1 20. juni 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Vi bliver i voldsterminologien lidt endnu. Og igen har det med fisken at gøre. Fordi vi åbenbart ikke skulle gå og tro, at alt var vel, begyndte jeg at bløde lidt torsdag aften. Fredag var jeg derfor omkring min læge (efter at have lavet en copy cat på fisken og ligget i fosterstilling af bare skræk hele formiddagen). Han kunne heldigvis se, at det var en harmløs overfladeblødning, og at der ikke vare fare på færde. Og de mange slag kommer ind i billedet, fordi han startede med at finde hjertelyd, for at se om fisken havde det godt. Og så hørte jeg det lille hjerte slå med lynets hast. Lige som det skal.

Ellers går jeg og lider lidt under at være havnet midt i en famile af lærere og lærerstuderende og en enkelt administrativ skoleleder, der alle får ferie og ferie og ferie. Lige om lidt - mens jeg stadig skal arbejde… Altså det er jo dejligt for dem, og jeg vil jo ikke bytte med Søren, der har knoklet så mange weekender og aftener i årets løb, mens jeg har nulret rundt og hygget mig. Og det bliver jo også rigtig fedt for fisken at have en far, der har meget ferie. Men lige nu synes jeg, det er lidt som om, at nogen henne i den der feriefordelingsverden har glemt mig. Mig mig mig, sagde hun.

To slag og en masse spark


h1 12. juni 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Overskriften henviser til mit første jordemoderbesøg. Og det kan man jo godt undre sig over, eftersom den slags ikke plejer at være udtalt voldelige. Det var mit nu heller ikke, men der var heller ikke meget undersøgelse over det. Hun tilbød dog at lytte efter hjertelyd, selvom de normalt først gør dette efter uge 20. De vil nemlig ikke risikere ikke at kunne finde den og bagefter stå med en hormonhysterisk kvinde, som de ikke helt ved, hvordan de skal få tilbage i rette gear.

Jordemoderen fangede kort nogle hjerteslag med doptonen (en doptone er et apparat som sender lydbølger ind mod barnets hjerte og ved hjælp af et ekko sender lyden tilbage sådan at den høres igennem en slags højtaler) men så blev fisken åbenbart sur over at blive trykket på og lyttet til, så den gav et ordentligt spark mod doptonen så det bare larmede og larmede. Og bagefter sparkede den løs og drønede rundt, så hun ikke lige umiddelbart kunne fange hjertelyden igen.

Selvom det hele egentlig bliver mere og mere virkeligt, er det som om, at der er noget der ikke helt er trængt ind i mit låg endnu. Fx spurgte jordemoderen, hvad vi lavede. Mens min indre stemme tænkte, at vi da er studerende og så laver vi lidt spas ind i mellem, hørte jeg min mund sige: psykolog og gymnasielærer. Og så tænkte jeg lidt over det, og over at det i grunden lød lidt anderledes, end det egentlig føles. Imens jeg tænkte lidt over det, talte jordemoderen om et eller andet med kroppen og sådan, og så siger hun pludselig; “du vil nok kunne mærke, hvad der er godt for dig og dit barn.” “Hvad? Mit barn? Jeg har da ikke noget barn!” tænkte jeg, men opdagede heldigvis at jeg smilede og svarede, at ja, jeg kunne nok godt mærke, hvad der var godt for mig og mit barn.

Nå, nu skal webloggen jo ikke blive til en graviditetsdagbog, så jeg vil da også lige fortælle, at jeg i dag officielt er udskrevet fra tandlægeskolen efter 4 1/2 år med bidfunktionsbehandling, tandretning og kontroller. Og Søren har i dag debuteret som eksaminator for halvdelen af sin samf-klasse, dvs 14 elever. Det må være hårdt arbejde. Især når samme show skal gentages i morgen. Så jeg forventer, at hele første etage er ryddet, når jeg ser ham igen, og at der mest bare er sort skærm. Så jeg vil prøve ikke at snakke for meget i aften. Nu er det jo bare lige det ved det, at det ikke er den disciplin, jeg plejer at vinde guldmedalje i…