Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66
Tines weblog - willads.dk » 2006 » december

Arkiv for december, 2006



Året der gik 2006


h1 30. december 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Dette års ”Året der gik” skal være en lille rapport om de begivenheder, der skete lige foran min næse. Og så lidt fra kongehuset selvfølgelig. Men ikke noget om alt der der henne i den store verden. Det lader jeg andre om.

Januar
Aske den lille dejlige marcipandreng bliver født. Søren og jeg bliver til vores store skam snuppet som sortseere. Sørens kusine bliver gift, og vi er med til brylluppet. Hele Danmarks kommende tronarving bliver døbt og får navnet Christian Henri Valdemar John. Her er vi desværre ikke på gæstelisten.

Februar
Mine sanser skærpes da jeg får nye briller og for første gang i mit liv får skyllet ører. Muligvis er der også noget andet, der skærpes – måske sker det først i begyndelsen af marts.

Marts
Den 10. marts udebliver min ellers punktlige menstruation og vi er meget forventningsfulde. Dog vælger fisken at vente helt til sin mosters fødselsdag – den 16. marts – med at give sig til kende med en svag streg på graviditetstesten. Den bliver så bekræftet med en tydeligere streg dagen efter. Eller de følgende dage for nu at indrømme det :-) . Det er også måneden hvor lille Pelle ser dagens lys klar til at erobre verden.

April
Renoveringen af vores tag og facade begynder og tingene fra vores loftsrum flytter ind i vores stue. Godt vi ikke vidste hvor lang tid det kom til at trække ud. Kusine Nina runder de 18 år og fejres i Odense. Jeg får forlænget min ansættelse i Randers fra 01.08.06-31.12.06 selvom jeg ærligt fortæller, at jeg er gravid og går på barsel 22.09.06. Månedens vigtigste begivenhed indtræffer fredag den 28. april, hvor hr. Søren anmoder om ægteskab midt i vores entré. Det var vores 6-års kærestedag, hvilket jeg helt havde glemt, så det lykkedes ham at overraske mig. Det bliver fejret med en 4-retters menu på den italienske restaurant Al dente.

Maj
Den 9. maj hilser vi for første gang på vores lille fisk i maven ved en scanning. Min ven H runder de 30. Asger forstår næsten, at han skal være storebror, da han en dag konstaterer: ”Mor lille barn mave. Og fodbold.” Med sidste kontrol på tandlægeskolen udskrives jeg efter 4 ½ år med bidfunktionsbehandling og tandretning. Anderledes går det for Søren der får vækket et gammelt traume til live, da han igen knækker den fortand, der oprindeligt blev skudt i sænk af en billardkugle i ungdomsklubben i Hjordkær nede i 80’erne. Karrieremæssigt brillerer Søren ved at have debut som eksaminator og derudover få sit ønskede ansættelsesbrev; fastansættelse som adjunkt på gymnasiet fra næste skoleår.

Juni
Vi er til 3x “18-års” fødselsdag i Harlev forsamlingshus inviteret af Gritt og hendes barndomsvenner. Et vellykket forsøg på at mindes de rigtige ungdomsgilder! Endnu engang er det tid til at hilse på fisken, der afslører, at den er en pige og i øvrigt har det som – ja – en fisk i vandet. Stinne og hendes søster kommer med gode nyheder, idet de begge er gravide og har termin til februar – med 4 dages mellemrum. Jeg er til Anastaciakoncert i Randers, ikke. Er det noget man bør skamme sig over?

Juli
Nu tager begivenhederne fart: Vi starter med et studentergilde for Sørens kusine, derefter fejrer vi forsinket Hs 30 års fødselsdag, og den 15. juli bliver Søren og jeg jo så gift på Århus Rådhus. Skøn dag der afsluttes med overnatning på Norsminde Kro. Vi betegner det selv som første runde af brylluppet, men om anden runde lader vente på sig til 2008, det må vi se. Sørens søster Anne glæder os ved at fortælle, at hun og Jesper til marts kan levere en lille fætter eller kusine til fisken (var der nogen, der sagde lille Fiffi?). Vi er til møde med arkitekten fra Sjælsø og får valgt materialer til vores nye hus, som allerede er godt på vej til at rejse sig på Skanderborg Bakker. Rikke runder de 30 og tager i løbet af 5 dage Gritt og mig med i faldet :-) . Jeg tilbringer min fødselsdag i Tivoli Friheden i høj solskin med familien fra Åbyhøj. I slutningen af måneden får jeg nyt efternavn og kalder mig nu Rasmussen i stedet for Jørgensen. Eller det vil sige, at Willads jo nok stadig er det, jeg bruger mest…

August
Den bedste sommerferie i mange år slutter med en uge i sommerhus, jeg tager hul på sidste etape inden barsel og Søren starter som ”rigtig” lærer. Alt imens Skanderborgfestivallen drukner i vand, fejrer vi, at Rikke er blevet kandidat. Den 27. august er vi så heldige, at Storm kommer til verden. Den fineste lille, der i skrivende stund allerede er blevet den fineste store.

September
Jeg går på barsel den 22.09, og da der er stor strejke i de århusianske daginstitutioner, er jeg så heldig at have nogle dejlige dage og nogle gode oplevelser sammen med A. Hvad jeg har haft med A de sidste tre år, kan jeg ikke tilbyde Storm – sådan er det, når jeg selv er blevet mor. Endnu en graviditet annonceres, denne gang af Johanne der til april venter, hvad der senere viser sig at være en lillebror.

Oktober
Vi nyder et dejligt ophold på Fakkegrav badehotel, inden vi skal være forældre. Denne måned er det Sørens sanser, der skærpes, da han må overgive sig til alderdommen (eller hvad det nu er) og få sig et par briller. Bertil og Kasper kommer til verden, og der meldes om to nye graviditeter Sørens kusine og – som jeg havde gættet på hjemmesiden – Kronprinsesse Mary. Skønt skønt. Stilladset pilles ned og vi kan endelig tage loftet i brug igen. Vi tager selv endnu et af skridtene ind i voksenlivet og får fælles økonomi – hvor støvet kan det blive!

November
Vi finder en køber til vores lejlighed, og det går op for os, at huset i Skanderborg snart er en realitet. Stine kommer til verden, og det samme gør vores egen Kirstine. Vi får simpelthen den største gave med den tilsyneladende helt sunde og raske lille pige, der smutter ud af vandet, ned i vandet og ind i vores liv den 22.11 kl. 7:37.

December
Anne fylder 30, men Kirstine og jeg deltager ikke i festlighederne, da hun kun er 10 dage gammel og lidt for lille til den lange køretur. Til gengæld er vi på pletten 3 uger senere da farfar henter den lille familie i C4’eren for at køre til Sønderjylland og fejre Kirstines første jul. Da vi kører derfra, tager vi vores bryllupsgave med os, så nu er vi bilejere. Julen fejres med de fynske aner 2. juledag. Nytåret skal skydes ind i Åbyhøj og det glæder vi os til.

Sikke et år. Tænk at der kan tilkomme os så meget godt i løbet af 365 dage. Det er værd at huske, når det hele går lidt tungt. Godt nytår fra mig til jer.

Den lille familie

Julefrokost og første tur i Römer


h1 21. december 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

I dag kørte Kirstine og jeg med Astrid og Kasper til min gamle arbejdsplads i Randers for at deltage i en kæmpe stor julefrokost. Der var nok 150 mennesker - det vil sige ikke kun ansatte! Til køreturen nød vi godt af, at vi har lånt den fineste autostol af Aske. Den blev indstillet i går aftes, mens frøkenen var ret upåvirket:
Indstilling af stol

Køreturen både frem og tilbage gik rigtig fint, men da vi så kom hjem og jeg ville forevige hende efter første tur i stolen, vågnede hun op og kom i tanke om, at hun var herre-sulten:
Sulten efter køreturen

Svagtseende kan trykke på billedet for en større version.

Min jyske datter


h1 20. december 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Det er ikke så tit, at jeg tænker over, at jeg er tilflytter fra Fyn til Jylland. Men nu har jeg jo også boet her i 10 år. Alligevel er der enkelte gange, hvor jeg tænker ej.. det lyder nu underligt, når folk taler på en bestemt måde. For eksempel må jeg acceptere, at min datter ikke er lille - hun er bette. “Hun er godt nok bette”, sagde gamle Laurits fra vores opgang, da han så hende i barnevognen. “Tillykke med den bette”, sagde hans datter, som også bor her i huset. Jeg siger bette for sjov - de siger det helt alvorligt.

Spændende hvor jysk Kirstine bliver, når hun åbner munden. I dag sagde hun et lille ooh, til stor glæde for sin mor. Og i går gav hun sin far det største smil, mens hun var totalt skeløjet. Det gik vist lige i hjertet.

Hun er også begyndt at kræve en lidt mere action packed tilværrelse. Så Askes skråstol er i funktion, og hun nyder den ene af sine uroer - det er der et par billeder af. Hun er tilsyneladende ikke helt traumtiseret over den dag, hvor jeg smed den i ansigtet på hende.

Den ægte status


h1 18. december 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Sundhedsplejersken ringede i morges og sagde, at nu var hun sund igen. Hun spurgte om vi gerne ville have besøg inden jul, og det sagde jeg ja til. Vi har nemlig først tid til 5-ugers undersøgelse hos lægen efter nytår, når Kirstine er 6 uger, så det ville være rart lige at få et statustjek og få svar på nogle spørgsmål. Jeg undlod defor at være bange for at være til besvær og sagde ja tak til besøg i dag kl. 13:30.

Og sikke en status. Kirstine vejer nu 4550 gr og måler 57 cm. Kan det næsten passe, sagde sundhedsplejersken, da hun vejede hende. Og det kunne det. Så ammekasserne er virkelig funktionsdygtige. Jeg bruger ikke ammebrikker mere, nu er det pat au naturelle, der er på Kirstines menukort. Døgnet rundt - fri bar on the house. Selv har jeg tabt 12 kg siden fødslen, så det er gået langsomt på det sidste. Men der sker nok ikke så meget før efter jul. Vi lever nemlig sødt og godt i den lille familie for tiden.

I lørdags gav jeg Kirstine en rigtig baby’et sparkedragt på, for jeg kunne mærke, at min lille baby snart ikke var en lille baby mere. Og det var der jo noget om. Men hun er stadigvæk min ;-)

Reservestatus


h1 14. december 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Vi skulle have haft besøg af sundhedsplejersken i dag, men hun var ikke sund nok. Hun var blevet syg og måtte aflyse. Derfor kan der ikke komme status på Smuttis længde og vægt i dag. Jeg håber, at sundhedsplejersken kommer i næste uge.

I stedet kan jeg levere en anden og lidt trist status. Men selvironi er nu en god nok ting. Det drejer sig om, at jeg er meget klodset, og jeg har hele tiden vidst, at det ind imellem ville gå ud over Smutti. Derfor kommer her status over, hvordan jeg i løbet af de tre første uger af hendes liv har forulempet hende:

  • Båret liften klodset op ad trappen så hovedenden tippede nedad og hun fik krøllet sin hals.
  • Banket hendes hoved mod en standerlampe under en bøvsning
  • Tabt en flaske med en halv liter vand på hendes mave
  • Tabt en uro ned i ansigtet på hende
  • Gokket hende i hovedet med en fjernbetjening

Men for at se det fra den lyse side, så er jeg også meget glemsom, men jeg har endnu ikke glemt hende nogen steder.

Spray it on - testpersoner søges


h1 12. december 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

På ekstrabladets hjemmeside omtales en tysk opfindelse, der foreløbig er på tegnebrættet: Kondom på sprayflaske - intet mindre. Det giver virkelig sjove billeder på nethinden. Især når man læser artiklen, hvor der omtales et rør med flere hundrede dyser, der kan spraye hurtigttørende latex! For slet ikke at tale om den lidt specielle sammenligning:

- Vi kalder det 360-gradersprocessen. En gang hele vejen rundt fra top til bund. Det er lidt ligesom en bilvask, siger Krause om det spray-bare kondom, der er klar til brug fem sekunder efter behandlingen.

Det virker dog også lidt faretruende, når man lige har set et afsnit af friends, hvor Ross kommer helt galt afsted i et spray-solcenter og får 3 dobbeltdoser på samme side af kroppen. Nå, men de søger i hvert fald testpersoner, hvis nogen skulle have interesse :-) .

Analyze this


h1 10. december 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Overskriften er titlen på en sjov film med Robert De Niro og Billy Crystal, som jeg første gang så på filmhøjskolen i Ebeltoft i 1999. Den kan anbefales. Robert de Niro er en hård gangsterchef, der pludselig kommer i kontakt med en stærk emotionel side og får hårdt brug for analyse hos psykiateren (Crystal) - på de mest ubelejlige tidspunkter. Andre ting behøver ikke så meget psykoanalyse, men ligger lige til højrebenet. Som fx to drømme jeg har haft, efter vi er kommet hjem med Kirstine.

I den første drøm har jeg løbet et marathon for kvinder og kommer i mål som nr. to - en helt fantastisk bedrift. Problemet er, at jeg ikke kan finde ham, der tager tid, og derfor er i fare for ikke at få den berettigede anerkendelse for min kraftanstrengelse og toppræstation. Jeg løber panisk rundt og leder efter manden. I den anden drøm skal jeg passe fire spædbørn på én gang, jeg forsøger at skifte to samtidig, mens de to andre begynder at give lyd fra sig i deres lift. Og jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg skal klare det.

Der bliver vist bearbejdet en del, der om natten… Når man altså får sovet. Men det gør jeg nu hver nat. Bare ikke så længe ad gangen :-)

Snapshots af Smutti


h1 7. december 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Smutti med krudt i
Se flere billeder her og frem.

Ballade om smutti


h1 7. december 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Søren har noget med navne. Tror han kaldte mig Tine de første to måneder, vi var kærester, de efterfølgende 6 1/2 år har jeg så haft et næsten utælleligt antal kælenavne. Jeg skal spare jer for eksempler. Og derfor måtte det jo også ske for Kirstine. Efter vi først havde bestemt os for hendes rigtige navn, har hun ikke heddet andet end Smutti. Eller dvs. jeg har kaldet hende ‘to-ben’ som en slags forkortelse for prinsesse to-ben. Men nu er det altså Smutti. Det rimer også på hendes vigtigste bedrifter; babyen med krudt i, mester i prutti, røven med trut i osv. Dog rimer det ikke på, hvad der skete i går. Hun har aldrig før gylpet, men pludselig kastede hun en hel amning op i to store skyller. Muuus altså. Men så kunne vi da se, at der kommer noget indenbords. Og hun har haft det fint siden og spist godt.

Nå men tilbage til Smutti. Det stammer fra en lidt trist men også fin sang af Allan Olsen, Ballade om Smutti fra albummet Sange for Rygere. Den handler om familiehunden Smutti der lever sit eget liv og ofte stikker af for en dag aldrig at komme levende tilbage. Sidste omkvæd lyder derfor:

bette hund Smutti
er vinterjorden kold og hård?
bette hund Smutti
hvor skulle du hen
havde du fundet en ven
var du nysgerrig simpelthen?
- eller kunne du bare ikke fordrage
den bette villavej hvor vi boede?

Man kan med rette sige, at det da er mægtig trist, men der ligger en forståelse for hundens strejfen og nysgerrighed og/eller manglende trivsel på villavejens småborgerlige indskrænkethed, som jeg egentlig synes er ret fin. Og som får mig til at tænke på det tidligere indlæg om at tillægge børn underlige motiver. For tit er det måske bare nysgerrighed der får poderne til at gøre noget, som vi synes er helt utilstedeligt. Hørte forresten i halvsøvne Poul Krebs sige i morgen-tv, at hans mor altid var sådan en, der sagde, at nu skulle han ikke komme for godt i gang. Det er da et udsøgt bidrag til listen over opdragelsesudtryk.

Nuvel sangen hedder ballade om smutti, men det er ikke meget ballade, vi har med vores Smutti for tiden. Hun er nu helt sød.

Fødselsberetning


h1 4. december 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

På netbaby.dk og på forskellige private blogs har jeg stiftet bekendtskab med begrebet fødselsberetning. Det vil sige en gengivelse af fødselsforløbet ud fra egen erindring og den fødselsjournal, som man får udleveret kopi af. Jeg har bestemt, at jeg også vil skrive en fødselsberetning, for jeg tror, at den vil være sjov at have senere. Nogle af jer vil måske også finde det interessant at læse. Andre vil nok synes, at det er alt for privat – så I hopper bare over. Overordnet vil jeg sige, at fødselsforløbet var kort for en førstegangsfødsel, men først og fremmest helt ukompliceret uden tilspidsede situationer eller indgreb. Men jeg må også advare; beretningen er lang! Read the rest of this entry �

Afgørelsen


h1 3. december 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Nu er det på tide at få afgjort gættekonkurrencen. Som Pia skriver i en kommentar til forrige indlæg, var hun den, der kom tættest på. Præmien har hun fået, ved at være den første - udover Søren og jeg - der så Kirstine. Så nemt kan man komme om ved det. Tillykke til moster Pia.

Gættene fordelte sig således:

10.11.06: Anne DÆM
11.11.06: Anne R
11.11.06 kl. 11: Frede
18.11.06: Søren

20.11.06: Pia = vinder

22.11.06: Kirstine blev født
25.11.06: Britt
25.11.06: Karen
26.11.06: Mig selv
29.11.06: Ida
01.12.06 Honning 

Status for mor og barn


h1 1. december 2006

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

I dag har vi haft sundhedsplejerske for første gang siden fødslen. Jeg havde læst, at Kirstine helst skulle have genvundet fødselsvægten (3610 g.) efter 10 dage og i dag er hun 9 dage. Men sundhedsolejersken sagde, at der godt måtte gå 2- 3 uger. Men superbaby havde da taget på til 3750 g., så det var fint især med alt det ammebøvl. Og alt andet var i øvrigt også fint. Jeg er begyndt at amme med ammebrikker og det er helt fantastisk. Tror at alle nybagte mødre finder et eller andet de bare ikke kan leve uden. I mit tilfælde er det ammebrikkerne - i hvert fald så længe der er brug for det.

I sidste indlæg skrev jeg, at Kirstine er super nem. Og jeg kunne godt mærke, at sådan noget skal man aldrig skrive. Der fulgte da også et par nætter, hvor hun ville ammes konstant i stedet for at sove. Til sidst stak jeg hende en narresut, og hun faldt til ro. Grunden til, at det måske ikke var helt så smart, er, at det kan spolere hendes sutteteknik ved brystet, hvis den ikke er stabil. Men med vægtøgningen sagde sundhedsplejersken uopfordret, at så skulle vi bare bruge sutten, så hun udelukkende ammer ved sult. Ah… Det er lidt ligesom om, at i dag er en lettelsens dag. Men det må jeg hellere lade være at skrive.

Min vægtstatus er, at jeg ved barselsstart, dvs 8 uger før termin, havde taget 9 kg på. Meeen da vi nåede termin var det øget til 15-16 kg :-( . Heldigvis er der her 9 døgn efter fødslen røget 10,5 kg, så det går også den rigtige vej for mig.
Vi har taget et fætter-kusine billede.