Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66
Tines weblog - willads.dk » 2007 » januar

Arkiv for januar, 2007



Rivende udvikling


h1 29. januar 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

27. november 2006 29. januar 2007

Så meget kan der ske på to måneder. Klik på billederne for en større version.

5 ting du måske ikke vidste om mig


h1 27. januar 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Jeg er jo blevet tagged af Søren HC. Og det betyder, at jeg skal skrive 5 ting, som min blogs læsere (nok) ikke ved om mig. Eftersom jeg tidligere uopfordret har lavet et tilsvarende indlæg med 50 ting, er det lidt svært. Men vi prøver:

  1. Jeg kan blive noget så forbandet. Altså forbandet rasende. Og jeg holder ikke igen med et verbalt udbrud. Især hvis folk i servicebranchen fx butikker og caféer er uforskammede. Men jeg bliver nu også nogen gange forbandet på Søren, og det kan han ikke så godt lide. Det gode er, at jeg køler hurtigt af igen. Hurtigt op og hurtigt ned. Synes jeg selv :-) .
  2. Jeg tillægger tit døde ting følelser. Fx forleden da jeg pakkede en flyttekasse med Kirstines legetøj. Det passede lige med, at elefanten (som forøvrigt er en gave fra Søren HC og familie) kunne være der, hvis den blev lagt med ansigtet nedad. Og det kunne jeg bare næsten ikke få mig selv til. Så skulle den ligge der klemt nede mod mørket, og der var jo også over en uge til den blev sluppet fri igen. Altså…
  3. Jeg kan ganske enkelt ikke tåle at se uhyggelige ting i tv. Jeg ser aldrig - og det er uden undtagelser - gyserfilm. Modsat næsten hele Danmarks befolkning fulgte jeg ikke med i Rejseholdet. Men jeg er kommet for skade at følge med i Forbrydelsen. Troede ligesom det uhyggelige var overstået i første afsnit. Men det var det ikke, og jeg er nu blevet sindsygt mørkeræd. Igen. Jeg optog det i søndags, fordi Søren skulle til København hele ugen, og det ville SLET ikke gå, hvis jeg havde set det. En aften, mens jeg var alene hjemme, omtalte de Forbrydelsen i Aftenshowet på DR1, og jeg måtte straks slå væk. Der var det nær gået galt.
  4. Jeg har en mani med tal på digitale væggeure. Inden jeg skal sove, har jeg et system af regnestykker om klokkeslettet, som jeg lige må igennem. Meget avanceret. Indrømmer det er lidt OCD-agtigt, men tror ikke jeg opfylder diagnosekriterierne, da jeg dog ikke har forestillinger om, at der vil indtræde en katastrofe, hvis jeg ikke gør det.
  5. Jeg er god til at lave en god handel uden at gøre en særlig indsats. Jeg bryder mig ikke om at “prutte om prisen” og vil meget nødigt opfattes som en nærigrøv. Men jeg hader også at blive snydt, om man så må sige. Derfor er det godt, at jeg har en evne til med få ord men indiskutabel overbevisning at sige, hvis jeg skal have noget billigere. Fx har vi lige bestilt nogle møbler, hvor jeg, efter at have fortalt hvilke det drejede sig om, kort men tydeligt sagde, at der vel var mulighed for en god handel - fx i form af gratis levering. Uden at sige mere endte sælgeren med at sige, at vi fik gratis levering ad to omgange (350 pr. gang), 10 % rabat på bogkasserne og 5 % på læne-/loungestolene.

Det var så det. Både sympatiske og usympatiske ting. Men alt sammen en del af pakken.

Tillykke til mormor og mig


h1 25. januar 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

I dag fylder jeg 30 1/2. Det er jo ikke sådan for alvor noget at fejre. Men alligevel ønsker jeg mig selv tillykke. Jeg ønsker også mormor tillykke, som ville have været blevet 80 år i dag.

Mormor lavede altid varm cacao til morgenmaden og kogte pølser til frokost. Det var dejligt for en lille pige. Hos mormor og morfar var der en trappe, hvor man kunne spille dukketeater ud mellem gitteret og endda sælge billetter til forestillingen. Der var også en masse tørklæder som man kunne klæde sig ud med, og der var “bøtterne” på vores legeværelse ovenpå, der næsten altid var fyldt med slik. Og skulle man sove der, blev der altid købt flødeboller. Eller ne’erboller som de hed på syngende fynsk. Og der var den gamle rulle, hvor man kunne rulle tøjet, så det kom ud og var lunt og glat. Og æsken med knapper hvor man måtte vælge den største.

Mormor fik desværre Alzheimers og blev til en helt anden. Det var trist, men hun sagde også sjove ting. Kiggede på sine sko og sagde: De skummer. Kiggede på et billede af min kusine, der vel var knap ti og sagde: Hun ryger dobbelt.

Men oldemor blev hun aldrig. Faktisk har Kirstine kun én oldeforælder, og det er oldefar, som hun vist skal møde den 12.februar.

Nye sovevaner og tandfrembrud


h1 21. januar 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Det med tandfrembruddet er nu mig selv, så stærkt går det alligevel ikke for Kirstine. Men jeg er altså ved at få min fjerde og sidste visdomstand. Heldigvis helt uden smerter ligesom ved de tre andre. Den tredje fik jeg, da jeg startede i praktik i 2003, så måske er der virkelig visdom forbundet med disse tænder. Det kræver ganske enkelt en ekstra tand at blive psykolog og at blive mor.

Da jeg fik rettet tænder på tandlægeskolen ville de rive alle mine visdomstænder ud, og som minimum den i undermunden, lige under den jeg er ved at få nu. Den havde jo ikke noget at tygge med, sagde de. Det kan jo være den får det, sagde jeg, og valgte at beholde min tand. Godt for det nu hvor dens ven valgte at bryde frem.

De nye sovevaner er Kirstines. De sidste fire dage har hun spist og er faldet i søvn ved 21-22 tiden og er først vågnet igen for at spise ved 5-6 tiden. Og så tager hun lige en 2-3 timer igen. Troede faktisk der ville gå et halvt år endnu inden hun var klar til så lange stræk, når hun er 100% brystbarn. Flaskebørn, eller børn der bare får en flaske til natten, sover typisk bedre, simpelthen fordi deres måltid mætter længere. Så mangler vi bare mig, der lige var kommet i vane med at få afbrudt min søvn, så jeg kan godt vågne og ligge og lure en times tid i mørket… Men jeg er nu helt frisk om dagen. Og forundret over mit lille mirakel.

Sovevanerne om dagen er også ændret, sådan at hun nu typisk skal hjælpes til at falde i søvn om dagen. Før gik hun bare kold - stilling og støjniveau underordnet. Nu bliver hun af og til vugget i sin dyne på armen og derefter puttet i liften, eller også kører vi en tur i barnevognen. Hun havde et par småpylrede dage først på ugen, indtil det gik op for mig, hvad der var på spil. Men maven holdt også en pause, så dér kan nok også findes en årsag. Nogle gange - især om aftenen - kan hun godt bare ligge i liften og selv falde i søvn. Dog skreg hun - ja skreg ikke bare græd - i næsten en halv time i går aftes. Måske var hun overtræt måske havde moren spist lidt for stærk mad fredag aften, det vides ikke. Men mus da… vidste slet ikke at der var så meget lyd i hende.

Lige nu står hun i barnevognen i gården. Om to uger kan hun stå lige uden for køkkendøren :-)

Hvor der er hjerterum…


h1 17. januar 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Vi har lige fået ordnet en væg i soveværelset, og der har derfor lugtet af maling. Vi syntes ikke, at Kirstine skulle udsættes for mulige dampe, så jeg har sovet på en luftmadras i stuen med hende ved siden af i liften. Anne har hentet vores gamle spisebord, så vi kunne få plads til flyttekasserne, og vi er så småt i gang med at pakke lejligheden ned - med flytterod til følge.

Da vi gik i seng i går, tænkte jeg, at det simpelthen ikke var forhold for en lille baby. Men så var det, at den gamle talemåde lød i mit øre. Hjerterum er der rigeligt af, og så ser Kirstine ikke, at det sejler lidt omkring hende. At der om godt 2 uger venter en markant bedring på boligsituationen, gør selvfølgelig også det hele lidt lettere at klare.

Exil i stuen

Faldende popularitet


h1 12. januar 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Titlen refererer (forhåbentlig) ikke til min blog. Den referer til fornavnene i vores lille familie. I går offentliggjorde Danmarks Statistik top 50 for navne givet til danske børn i 2006, og i dag er den mere generelle navnestatistik så fulgt efter på deres hjemmeside.

Man kan se forskellige ting - hvor mange man deler navn med, udviklingen i populariteten af et navn mm. Sidstnævnte er dog kun opdateret frem til 2005, den er altid et år bagud. Som om jeg ikke har andet at lave, som fx have besøg af Stinne og Flemming, pakke lejligheden ned og passe mit barn, har jeg lige tjekket vores navne. Og det kan hurtigt konstateres, at det står skidt til for dem alle tre.

Antal der fik navnet i 2005:
Kirstine: 59 (Det laveste antal siden 1989)
Søren: 89 (Det laveste antal så langt tabellen går tilbage = 1985)
Tine: 6 (Som med Søren)

Udvikling i antal danskere der bar/bærer navnet i hhv. 2006 og 2007
Kirstine: 4124 - 4078
Søren: 44004 - 43771
Tine: 7831 - 7818
Der er altså flere der dør, end der bliver navngivet med vores pragtfulde navne. Men for pokker hvor er der dog mange, der hedder Søren. Du kan selv tjekke dit navn her.

Der er ingen, der officielt hedder Smutti. Endnu. Vi har jo ikke holdt barnedåb…

Bedre bliver det ikke


h1 11. januar 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

De sidste fire nætter har Kirstine startet sin søvn med et stræk på 5-6 timer uden afbrydelse. Så det er lige før, vi begynder at tro på, at det kunne være noget, der ikke bare er forbigående. Men det er næsten for godt til at være sandt. Vi har aldrig rigtig haft bøvlede nætter, men hun har typisk spist hver 3. eller 4. time i nattens løb. Og oftere i løbet af dagen - de kinder kommer jo ikke af ingenting. Jeg følger ingen rytme eller interval - hun får tilbudt, når hun viser tegn på sult.

I morges kørte hendes krop på 110 i rigtig lang tid, næsten som om hun havde fået sprøjtet koffein direkte i blodet. Men de ledsagende stønnelyde og langt om længe resultatet i bleen gav sine tydlige tegn på, at den lille mave arbejdede på højtryk. Hun græd ikke men ville gerne nusses lidt ekstra om og “cykles med.”

Midt i denne dåd kom hun på puslebordet for at komme ud af nattøjet, og så var hun pludselig i fuld hopla - det må du ikke snyde dig selv for at få et par glimt af her.

Efter Kirstines 1-2-3 dag


h1 9. januar 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

I går var det Kirstines 1-2-3 dag. Tillykke med det. Hun blev nemlig 1 måned, 2 uger og 3 dage - fejr hvad der fejres kan. I løbet af den tid har hun haft følgende kælenavne: Smutti, Smutte, Smutten, Bandut, Bandutti, Smut-bandut, Bette hund, To-ben, Muuus, Barn. I går var jeg helt forelsket i hende. Det er der mange, der siger, at man bliver i sin baby. Jeg har hidtil syntes, at det lød lidt underligt. Men i går oplevede jeg det - på selveste 1-2-3 dagen.

Og nu vi er ved det med følelser, er det kommet bag på mig hvilken følelse, der egentlig mest har domineret tiden frem til nu. For det er taknemlighed, og det er jo ikke noget, man ellers sådan går og føler i tide og utide. Taknemlighed over at graviditet og fødsel gik godt, at vi fik et tilsyneladende sundt og raskt barn - og over at det i det hele taget kunne lade sig gøre at skabe det lille menneske. Arg-o siger hun lige nu - kan ske det betyder “skulle det være en anden gang.”

I dag har vi endnu engang måtte droppe en dag på efteruddannelsen, fordi der ikke må komme babyer med. I stedet gik vi en lang tur i Risskov med Sofie og Bertil. Udemærket bytte. I morgen tager far med og babysitter på et kontor. Ved ikke om ammehjernen er i stand til at tage viden til sig - har uden tøven sagt; “idag er det 9.november”, da jeg i morges optog et lille videoklip. For noget tiden siden blev jeg spurgt, hvad min veninde på Center for Rusmiddelforskning skriver Ph.-d. om, hvortil jeg svarede: “Noget om misbrug”. Flot!

Hvor mange er der til hver?


h1 6. januar 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Da man var barn, gik man meget op i, hvor mange det var til hver, når man fx fik slik. Eller det vil sige, Pia går faktisk stadig op i det, hver gang der er noget spiseligt på bordet, eftersom hun altid er mand for at tømme fadet alene. Men lad nu det ligge. Ved nogle tilbud - i butikker eller kupontilbud - er der sat begreb på dette, for at disciplinere folks “stik mig det hele-trang”. Det hedder max én pr. husstand/kunde, og det princip har Søren også indført her.

Historien er, at vi netop har købt spisebord og stole til køkkenet i vores nye hus. Og lad os sige det, som det er; det er ikke i dét rum, at møblerne er lækkert dansk design. Så for ligesom at peppe det lidt op, faldt snakken i går på, at vi måske skulle købe en flot voksdug til bordet. Én af os siger pludselig, at det måske kunne være flot med en Marimekko. Jeg opdager kort efter, at Søren er inde på deres hjemmeside og så ved jeg, at det er om at handle hurtigt. Ud af døren og ned i “Marimekkobutikken“, klip, køb og kom væk i en fart.

Og ganske rigtigt. Det var godt, der blev handlet hurtigt. Første hint kommer allerede i butikken, hvor Søren overtager tilbudsterminologien og fastslår: “Det var så det Marimekko, vi skal have. Max én Marimekko pr. husstand”. Senere ved aftensmaden undrer han sig: “Hvorfor købte vi egentlig det mønster, der kunne have været andre i butikken, der var pænere”. Så antagelsen blev bekræftet: Når din mand er med på at indføre den mest poppede udgave af Marimekko på matriklen, så er det afsted til butikken - det kan kun gå for langsomt.

6-ugers status


h1 4. januar 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

I dag har vi været til 5-ugers undersøgelse med Kirstine henne hos læge-Mogens. Men på grund af julen er hun jo nået at blive 6 uger - deraf indlæggets titel. Hun fortsætter med lynets hast og udviklingen siden fødslen er:

Vægt: 3610 g - 5135 g
Længde: 53 cm - 59 cm
Hovedomfang: 36 - 39,2 cm

Undersøgelsen bekræftede, at hun er, som hun skal være. Også hjertelyden var fin, og det var dejligt. Det er jo første gang i sin karriere, at hun tilses af en læge.

Vi talte lidt om min dybe indvendige bristning (sorry!), og om hun måske er kommet ud med armen på en lidt festlig måde. Vi har ikke observeret tegn på brækket kraveben lige efter fødslen og lægen kunne ikke mærke, at der var tegn på ændringer efter en heling. Meeeen musen græd, da han trykkede på højre kraveben, så et eller andet er der lige nu. Vi har også de seneste dage lagt mærke til, at hun kan stikke i et hyl, hvis hun bliver taget op eller lagt på en bestemt måde. Så måske har vi fået mast hende for nylig! Lægen sagde, at ømheden skal være væk om en uges tid, ellers må vi lige få hende tjekket.

Til trods for roserne af min røde nytårsparyk, har jeg valgt at beholde min egen hårfarve, men dog har jeg været ved frisør i dag og fået taget et godt stykke af manken. Det er jo om at benytte sig af, at Søren er hjemme. I får et billede en anden dag, frisøren har føntørret det lige rigeligt op i krøller. Man skulle tro, hun havde set nyt-håret :-)

Godt nythår!


h1 1. januar 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Godt nytår“>