Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Tines weblog - willads.dk » 2007 » december

Arkiv for december, 2007

Sikke noget pis…

h1 16. december 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

… både i bogstaveligste forstand og i overført betydning. Lad os starte med det første:

Kirstine skulle i bad i går aftes, og jeg tog alt tøjet af hende og kaldte på Søren, for han skulle lige komme og se, hvor sød hun ser ud, når hun trisser rundt i det bare ingenting (ja vi er jo førstegangsforældre og hun har jo lige lært at gå…). Inden Søren kommer, går jeg ud af rummet, og det næste, jeg hører, er et *svup bump*. Søren bekræfter, at musen er faldet og siger lettere bebrejdende, at der da også er helt glat og vådt på gulvet. Vi indser hurtigt, at hun har lyntisset, er gledet og har dyppet håret i sit eget tis. Godt hun var på vej i bad. Men hun nåede også lige at lægge en sø på kontoret, da hun efter badet fik to minutters luft, inden hun kom i nattøjet. Bandit. Måske er det fordi, hun nu for alvor har lært at drikke af glas selv og derfor drikker og drikker.

Pis i overført betydning refererer til helbredstilstanden for pigerne her i huset. Kirstine blev forkølet og fik feber midt på ugen og torsdag fulgte jeg efter med vildt ondt i halsen og siden i går aftes de mest afskyelige betændte øjne. Føj. Bortset fra lidt snot har Kirstine heldigvis været frisk hele weekenden. Og Søren han holder skansen og forsøger at passe både sine piger og sine stile. Men jeg har nu heller ikke ligget i sengen, jeg har både været på job og forsøgt at være mor.

I morgen har jeg for noget tid siden planlagt at afholde årets sidste omsorgsdag, og vi skulle have været til Åbyhøj og hygge med moster. Men nu er fætrene rendt ind i noget bræksyge, og som jeg sagde til Pia, så er opkast ikke lige noget, vi magter at udvide repetoiret med nu.

Så jeg siger ikke kom sne, kom jul, kom gaver. Jeg siger kom sommer, kom varme… og skrid med jer forbandede vira og baktusser.

1-års status

h1 7. december 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Har jeg noget på kinden?

I dag har Kirstine været til en såkaldt 1-års undersøgelse hos lægen. Men vores læge er nu ret fåmælt. Så når han starter med at spørge, om hun har det godt, og jeg svarer at ja, det har hun i hvert fald, så bliver der ikke spurgt så meget mere. Vores gamle læge i Århus spurgte om rigtig mange ting, så man skal lige vænne sig til det. Men han er vist god nok. Og så hedder han Henning. Det navn mistede sin neutralitet med Drengene fra Angora, men det er ikke nødvendigvis dårligt.

Nå, men frøkenen vejer nu 10,3 kg og måler 79 cm (jeg tror nu han fik målt hende lidt for lang). Så fik hun et par vacciner, og så holder vi vejret. Foreløbig har der ikke været nogen reaktion, men hun fik også først sprøjterne kl. 14:30. Vi håber det bedste.

Fra kompetencernes verden kan det berettes at hun efter et par måneders tilløb nu er fuldtidsspadserende. Det er bare hyggeligt at have knap 80 cm trissende rundt i huset. Det har gjort hende så tilfreds og stolt. Hun er ved at lære at spise med ske selv, men har tilsyneladende droppet interessen for selv at holde glasset.

Hun kan sige “a det?” og “vov vov” og har efterhånden også en ja-lyd og noget der minder om “nej nej nej” (hvorfor det lige skal triples kan vi kun gisne om). På et tidspunkt mente Søren, at der var noget der mindede om en mor-lyd, når hun græd. Ellers vinker hun og klapper (på kommando naturligvis :-) ) og gør små fagter til Lille Peter Edderkop og puster efter Flammefuglen. Hun er vild med bøger og klodser og ikke mindst billeder af sig selv. Og så er vi ved at lære hende at se TV - så gode forældre er vi. Hun er komplet utålmodig, når der er noget hun vil have, til gengæld har hun de fineste hvinelyde, når hun bliver henrykt. Og så må vi ikke glemme, at hun har 12 tænder.

Og alt imens Kirstine bliver stor, kom der en ny lillen til verden i Odense i nat. Velkommen til Nana og tillykke til far, mor og storebror.

Var der mere, du ville vide?

h1 5. december 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Kirstine: A det?
Mor: En stol
Kirstine: A det?
Mor: En stol
Kirstine: A det?
Mor: EN STOL!
Kirstine:A det?
Mor: Søndagsavisen. Det er en hustandsomdelt gratisavis uden hensyntagen til et eventuelt ‘nej tak til reklamer’
Kirstine: …

Glædelig jul

h1 1. december 2007

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Årets første nisse