Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66
Tines weblog - willads.dk » 2010 » januar

Arkiv for januar, 2010



Drama og fremtidsplaner


h1 19. januar 2010

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Sidste uge var action-packed her i huset. Bl.a forlod jeg min stakkels søn på en puslepude på badeværelsesbordet, for at hente noget salve i rummet lige ved siden af. Det gør jeg aldrig igen. For musen røg ned og slog hovedet mod en skammel og fik en dyb flænge over øjet. Og så måtte jeg tage ham på skadestuen for at få den limet. Heldigvis skreg han med det samme og der har ikke været det mindste tegn på hjernerystelse. Men alligevel. Jeg tror aldrig, at jeg har haft det så skidt med mine handlinger før. Onde, onde mor. Gjorde det man ved, man aldrig må gøre. Og de næsten mange år vil folk spørge til arret og jeg vil blive mindet om det igen og igen og igen. Måske skulle man bare lyve… Det var den polske barnepige! Jeg trøster mig med, at han slet ikke virker generet af det og vigtigst af alt; han ved ikke, at det var mig der gjorde det :-)

Et par dage efter ringede de fra børnehaven, at Kirstine var faldet med en dukkevogn. De mente ikke, at der var løse tænder men det havde blødt en del og hun var selvfølgelig ked ad det. Så ingen tvivl om, at jeg hentede hende med det samme. Hjem og snakke med tandlæge der dog først ville se hende mandag. Den ene fortand er blevet slået ind, men om der er skade på den blivende tand, ved vi ikke. Fredag aften var indersiden af overlæben nærmest sort af blod og meget hævet, men kun en enkelt gang under aftensmaden kunne vi se på hende, at den var øm. Og i dag tirsdag er der stort set intet at se. Men der en en lille mislyd på hendes tale der vidner om, at pløkkerne ikke sidder helt som de plejer…

Midt i alt dette har Kirstine alligevel haft overskud til at reflektere lidt over sin fremtid. Således afslørede hun den anden dag, at når hun bliver stor, så vil hun være eurytmist. Intet mindre. Eller heubemis som hun siger. Da jeg var barn, ville jeg være købmand eller bager. Men hun vil altså være eurytmist. Faget (om man så må sige) kender hun fra børnehaven, hvor hendes store helt Marianne kommer hver onsdag og laver eurytmi med børnene. Det er så fint. Et par dage efter kom det så frem, at hun også gerne vil lære at spille et instrument. Og her er valget så faldet på tuba. Så kan far spille guitar, mor kan spille tromme og Johannes… han er i følge Kirstine for lille til at spille. Men spændende, det bliver det, når min skønne pige en dag bliver en tubaspillende eurytmist.

Det gør børn jo…


h1 10. januar 2010

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

I fredags fortalte Kirstine, at hun, William og Anna havde kommet vand i håret på hinanden i børnehaven. De havde leget frisør. Jeg fik sagt noget med, at det lød hyggeligt, men at det nok ikke var så smart at vaske hår i børnehaven. Hun kiggede på mig med et overbærende smil og sagde: “Vi lavet bare fis. Det gør børn jo”.

Det har været en dejlig weekend især en dejlig søndag. Lørdag var Kirstine og Søren på biblioteket i Kulturhuset, og da de gik gennem caféen sagde hun, at hun gerne ville spise brunch derinde på sin 4-års fødselsdag. Sandsynligvis inspireret af, at det gjorde vi på min fødselsdag i sommer og det var super hyggeligt. Søren og jeg blev hurtigt enige om, at der ikke var grund til, at hun skulle vente 10 måneder med at få det ønske opfyldt. Så i dag sad hun, Søren og jeg og nød brunch med udsigt over Skanderborg Sø, der er flot dækket af is i disse dage. Johannes snork sov ude i kulden. Den stakkel ;-) Kirstine var simpelthen så glad og dejlig at have med. Hun sad længe med maden - var faktisk sidst færdig med at spise. Og hun sagde mange gange ting som, hvor er det lækkert, det smager mega godt osv. Ih hvor hun nød det. Og som jeg sagde til Søren, så er det nu vigtigt at lære sine børn at nyde. Det der med at yde er jeg sikker på, at en pige som hende nok skal lære. Og der skal jo være balance i tingene, hvis man skal mærke livet undervejs. Skulle jeg hilse og sige.

Det har også været en weekend præget af mange identitetsskift. Kirstine er vild med at lege, at hun og vi er alle mulige personer. “Skulle vi ikke sige, at jeg var Alfons Åberg og så var du faren” “Du hedder Sofus, det der er børnehaven” Jo der bliver bearbejdet en del og integreret en del indtryk fra den store verden. Vi dovne forældre synes, at legene er lidt anstrengende, for man skal hele tiden omstille sig og suse rundt: Køre i bil, vinke farvel, skifte lokalitet, bruge fantasi osv. Men for s…. det er sjovt at høre, hvad den lille pige oplever, iagttager og er optaget af.

Ellers har det været en weekend hvor Johannes har gylpet en del og skidt igennem sit tøj, mens han lå på min mave. Og Kirstine har haft blodnæse og har tisset i sengen, for første gang siden hun for snart længe siden droppede natbleen. Egentlig var det fint nok, for her til aften betød det i hvert fald, at hun pludselig ikke nægtede at prøve og tisse inden hun skulle i seng. Vi satser på, at i morgen bliver en dag med lidt mere kontrol over gylp, lort, blod og tis. Men lad os nu se - den slags sker. Det gør børn jo.

For gamle år siden…


h1 6. januar 2010

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

… skrev jeg en blog. Eller det er i hvert fald længe siden. Selvom det ikke lige frem var i gamle dage eller for mange år siden, som formuleringen fra overskriften må være en sammenblanding af. Kirstine er selvfølgelig ophavsmand til udtrykket, og det er blot ét af mange guldkorn, hun spytter ud for tiden. Og godt for det. For den sjove og kærlige pige er samtidig 3 år for fuld udblæsning. På den insisterende og højlydte måde.

Nå, men jeg overvejer i hvert fald at genoplive bloggen. Mest fordi det faktisk er sjovt for mig at læse gamle indlæg og komme i tanke om ting, jeg ellers har glemt. Og på et tidspunkt vil jeg jo have glemt i dag. Glemt at Kirstine tog afsted i børnehave med den selvbyggede legofigur Pipsi iklædt flyverdragt (uldsok) sidende i Johannes’ autostol, sammen med sin ven, som jeg ikke husker navnet på. Søren døbte figuren Kyksi i går, men i løbet af aftenen skiftede Kirstine dens identitet til pigen Pipsi. Pipisi spørger og spørger og fx spurgte Pipsi, hvad en mor og en far er. Kirstine svarede, at en mor er sådan en man kan kramme, og en far har en tissemand. Der kan man bare se.

Johannes holdt et foredrag kl 4:10 i morges. Sådan et hvor han lige skal råbe alle de lyde, han kan, og øve pruttelyde med munden riiigtig mange gange. Det gør han tit - men heldigvis oftest lidt senere. Man bliver nødt til at lade ham ligge i sin seng og tale færdigt typisk 20-30 min., herefter vil han gerne ind til mig og have lidt mælk og så aller aller helst falde i søvn på min mave. Det kan man jo ikke bebrejde ham - personligt har jeg altid holdt meget af at tale, spise og sove. Problemet er bare at det forstyrrer nogens søvn. Som i min. Og i mindre grad farens. Og i værste fald 3-årrigs. Men han er jo min muuuus og indrømmet så eeeeelsker jeg, når på ét sekund går fra høje lyde og vilde bevægelser til dyb søvn på min mave.

Nå igen. Nu er der liv på bloggen. Og det må der også snart være i barnevognen, for han har sovet meget her i formiddag. Og imens har jeg oplevet et nyt problem, siden jeg sidst skrev blog og kun var mor til én. Det er, at jeg bliver opmærksom på, om begge børn bliver nævnt lige meget, og om den ene bliver omtalt mere positivt end den anden. For ellers falder der vel brænde ned, som vi sagde for gamle år siden.