Strict Standards: Only variables should be passed by reference in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/gettext.php on line 66

Tines weblog - willads.dk » 2010 » februar

Arkiv for februar, 2010

3-3-3 dag

h1 25. februar 2010

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

I dag er Kirstine 3 år 3 måneder og 3 dage. Det ville jeg ikke have tænkt på, hvis det ikke var for tickeren øverst på bloggen. Så er den da stadig godt for noget. Den blev jo egentlig lavet, for at følge med i, hvor langt jeg var i graviditeten.

Det tør og tør i dag, og det vil det gøre den næste tid. Og med alt det sne vi har liggende, så bliver alt helt vildt vådt og sjappet. Så Kirstine og jeg har været ude og købe termostøvler til hende, så fødderne kan holdes varme og tørre på legepladsen i børnehaven. De almindelige vinterstøvler er gode, men kan ikke holde alt det her vand ude. Det blev en version i sølv ikke helt som på billedet men næsten:

termostøvler

Søskendekærlighed

h1 24. februar 2010

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Den anden dag lå Johannes og legede på legetæppet, mens Kirstine og jeg sad ved siden af og snakkede. På en eller anden måde kom vi til at snakke om forskellen mellem at elske nogen og synes nogen er søde/godt kunne lide nogen. Pludselig stak Kirstine sit hoved helt hen til Johannes’ hoved, kiggede ham i øjenne og sagde: “Jeg elsker dig Johannes”. Årh hvad om jeg lige smeltede…

Søskendekærlighed

Det er i øvriget sjov at høre, hvordan hun bruger vores ord, når vi har gæster. Fx sad hun og Andreas og kiggede på, at Johannes blev skiftet på en puslepude på gulvet og så klagede Andreas over, at han sparkede. Kirstine forklarede så: “Han spræller bare” “Han er så lille, han ved ikke, hvad han gør”. En dag hun kom hjem fra børnehave spurgte hun mig: “Har min skat sovet godt i dag?”

Shit happens

h1 24. februar 2010

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Nu har jeg jo delt lidt af min kvaler over, at Johannes faldt ned fra puslepuden og fik en flænge. I går måtte jeg så bekende kulør til sundhedsplejersken, der var på besøg. Hun er en garvet kvinde der vel er omkring 60. Af en eller anden grund havde jeg lidt frygtet en opsang omkring sikkerhed. Men der skete det, at hun fortalte, at hun i sin tid selv havde tabt sin datter ud af en moseskurv og ned ad en trappe. Og som hun ordret sagde: “Ja.. altså… shit happens”. Og det vil jeg så prøve at sige nu, når filmen gennemspiller sig og jeg igen får ondt i maven over, hvad der skete med min lille dreng. Shit happens.

I øvrigt er Johannes en kæmpe dreng, der i en alder af godt 6 måneder har samme vægt og næsten samme mål som Kirstine havde til sin 1-års undersøgelse. Sundhedsplejersken er meget tilfreds med ham og lød næsten rystet, da jeg spurgte, om jeg ikke bare skulle lave hans grød på vand. Næ nej det ville være afmagring! Og han er en stor flot dreng, der skal holde sin vækst. Så hvis I finder tøj i str. 3 år på udsalg, så køb det endelig sm 1-års fødselsdagsgave :-D

Skal vi spille dankort?

h1 23. februar 2010

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

I søndags havde vi vores nabo Andreas på besøg i nogle timer. Ud over at være nabo er Andreas Kirstines rigtig gode ven - han er to uger ældre og de går på samme stue i børnehaven. De to poder har jo altid set hinanden meget og har sådan et familieagtigt forhold til både hinanden og hinandens forældre. Så da jeg kyssede Kirstine farvel i børnehaven i går, stak Andreas uden tøven også næbet frem for også at få et kys :-) Men det var egentlig ikke det, indlægget skulle handle om.

Det skulle handle om, at Kirstine har et kasseapparat med penge og et dankort, og Andreas ville gerne lege butik i søndags. Han inviterede Kirstine til den leg med spørgsmålet: “Skal vi spille dankort?” Hæ hæ… Godt udtryk! Tror snart jeg skal en tur til Århus og “spille dankort”…

Sanglærken

h1 23. februar 2010

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Ingen tvivl om at Kirstine er meget glad for at synge. Jeg nyder især, når hun synger sange, som vi ikke kender, eller ikke selv har sunget sammen med hende. Fx til fastelavn hvor hun mange gange sang en sang fra børnehaven: Jeg har en kasse med en masse gammelt tøj Haaalløj. Jeg har taget ører på, jeg skal være hund. Æv bæv æv bæv der er ingen der kan kende mig.

En dag hvor jeg sad ved siden at hende, mens hun var på toilettet, kunne jeg pludselig høre den lille stemme synge “giv tid, giv tid den nynner glad”. Årh… total yndlingssang. Jeg sang stille med, når hun gik i stå og jeg var helt solgt. Bedst var det, da hun pluselig begyndte at lave bevægelser til, fx rystede armene ud fra kroppen mens hun sang “og ryster de små vinger”. Skøn pige, skøn sang, skøn børnehave.

Uforfærdet trods uheld

h1 23. februar 2010

Deprecated: preg_replace() [function.preg-replace]: The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /var/www/willads.dk/public_html/wp-includes/functions-formatting.php on line 83

Vi måtte lige have et uheld mere på børnefronten. Kirstine tog sig en tur baglæns ned ad den såkaldte “vinkebænk” i børnehaven og fik en kæmpe bule i baghovedet. Jeg hentede hende kort efter faldet, for lige at kunne observere om hun var ok eller om hun havde fået hjernerystelse. Men ikke mindst som hun selv udtrykte det: “Jeg skulle hjem og slappe mit hoved af”. Pædagogen, der ringede, beskrev diplomatisk, at de havde været mange på bænken, og at der var opstået noget tumult. Kirstine derimod navngav to børn, der havde skubbet hende ned. Åh det er fun med sådan en lille trold uden filter… Men hun får nok også berettet en del fra hjemmefronten, som vi ikke selv ville have bragt videre ud i verden.

Kort efter faldet var børnehaven i skoven, hvor de kunne glide på numserne ned ad en stor isbakke. Uafhængigt af hinanden sagde to pædagoger efterfølgende til mig, at Kirstine havde kæmpet sig op ad bakken og rutchet ned med stor iver og på ingen måde været bange for at falde igen. Som den ene udtrykte det “Hun var helt aldeles uforfærdet”. Og det er jo godt nok. Så må vi bare tage de knubs, det giver.